
Snart er et laboratorium for mulige fremtider. Her inviterer vi fremtiden med i de beslutninger, vi tager i nutiden. Til gavn for de generationer af mennesker og andre arter, der kommer efter os.
Snart er undersøgende, cirkulært og går på tværs. Det er et rum for kunst, viden, værktøjer og stemmer, som træner vores forestillingsevne og handlekraft.
Så vi kan skabe en fremtid, vi har lyst til at bo i. Snart.
Hvad er snart?
I september underskrev Danmark FN’s “Erklæring for fremtidige generationer”, som forpligter os på at varetage fremtidige generationers interesser. Ikke alene for at skabe et bedre samfund i en fjern fremtid, men også for at lave fremsynede løsninger på de komplekse og langsigtede problemer, vi møder i dag. Og hvordan gør man så lige det?
Snart er et laboratorie, hvor praksiseksperter, embedspersoner, forandringsagenter, forskere, ledere, beslutningstagere, kunstnere, aktivister, studerende og politikere mødes til arrangementer, workshops og læringsforløb for at arbejde aktivt med fremtiden som værktøj til at træffe valg i nutiden, som er til gavn for dem, der kommer efter os.
Her kan du stille dig i skoene på kommende generationer, spørge forskellige arter til råds, opdage nye stemmer og metoder, og begynde at bruge fremtiden som et konkret værktøj til udvikling.
Kom og besøg Snart. Alle er velkomne, og der er åbent alle hverdage kl. 9-16, på nær dage, hvor der er arrangementer i rummet.
Partnere
Flere stemmer, flere mulige fremtider.
Snart er åbent for alle, der ønsker at skabe langsigtede forandringer i vores samfund. Følgende 21 partnere er medskabere af laboratoriet for mulige fremtider - og flere kommer løbende til:
Metoder til mulige
fremtider
Snart skaber bro mellem teori og praksis og giver tværfaglige værktøjer til at gå fra vision til handling. Laboratoriet forbinder fremtidsforskning, social innovation, systemisk tænkning, økonomisk bæredygtighed, demokratisk deltagelse og kunstnerisk metode.
Futures Fellows
Det kan være besværligt at skabe store forandringer og rykke ved eksisterende systemer. Derfor er Snart også startskuddet til et nyt, eksperimenterende udviklings- og netværksprogram, hvor 15 Futures Fellows i efteråret 2025 sammen vil udfordre faggrænser og uddanne sig i fremtidstænkning, trivselsøkonomi, social innovation, demokratisk inddragelse og brug af kunstneriske metoder.
Vores fælles spørgsmål bliver: Hvordan handler vi for fremtidens generationer i nutiden?
Futures Fellows henvender sig til dig, der har handlekraft og vilje til at handle nu. Du kan skabe konkrete forandringer gennem din praksis og dit arbejde. Du ønsker at eksperimentere, lære og dele, og være med til at bringe samfundet i en mere bæredygtig og visionær retning.
Læs mere om, hvordan du bliver Futures Fellows her
Agora – en AI for fremtidige generationer
Hvad vil det helt praktisk sige at tage højde for fremtidige generationers perspektiver, når vi tager beslutninger i nutiden? Gennem installationen Agora kan du gå i dialog med fem kunstige intelligenser, der repræsenterer mulige fremtidige generationers perspektiver i forhold til universet, natur, økonomi, kærlighed og teknologi.
Kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm og hendes art-tech studio ARTificial Mind vil med fem Agora-agenter møde os i en åben samtale, hvor vi kan udvikle vores forestillinger om fremtiden og blive udfordret på, hvilke spørgsmål vi skal begynde at stille, når vi vil handle for fremtidige generationer i vores arbejde.
Agora er skabt i samarbejde med Analyse & Tal, som har hjulpet med at lave de unikke datasæt, der bruges til at træne de datadrevne, kunstige fremtidsagenter.
Two Loop Table
Hvordan opstår nye systemer, mens gamle forsvinder? Kunstner Mathias Toubro har omdannet Berkana Institute's Two Loop-model til en fysisk installation, der giver form til systemforandringer i Snart laboratoriet.
Two Loop-modellen er en af de bærende udviklingsmodeller i Snart, som du kan møde i stor skala i laboratoriet. Modellen illustrerer, hvordan gamle systemer forgår, så nye kan spire, og fungerer som konkret værktøj og metodebord for udvikling i Snart. Bordet bliver en platform for spekulativ tænkning – et sted, hvor vi kan diskutere, hvad der skal dø, og hvad der skal leve videre. Når vi kan se, røre og bevæge os ind i Two Loop-modellen, bliver systemforandring en konkret proces, vi kan handle på.
Inspireret af Thoravej 29’s cirkulære arkitektur er bordet skabt af en tidligere vindeltrappe og andre høstede materialer fra bygningens transformation.
Pantopia
I Snart vil deltagere og gæster møde installationen Pantopia, skabt af kunstnerduoen Baum & Leahy i samarbejde med FLOKKR til Roskilde Festival og GRASP. Installationen er et redskab til at engagere alle, der deltager i laboratoriet, i en kollektiv proces, hvor kunst, aktivisme og videnskab forenes, for at forme et bæredygtigt og retfærdigt samfund.
Pantopia er skabt til Roskilde Festival og GRASP og overvintrer i Snart, indtil installationen skal opstilles igen på Roskilde Festival 2025.
Det Levende Bibliotek
Snart kan du træde indenfor og bidrage med dine egne fremtidsvisioner i Det Levende Bibliotek, der løbende overfører perspektiver, idéer og viden mellem forskellige stemmer i rummet. Det Levende Bibliotek rummer både en traditionel samling af udvalgt fremtidslitteratur og et eksperiment med levende bøger, hvor forskellige mennesker bidrager med korte tekster, som reflekterer deres visioner for, hvordan vi kan handle nu for at påvirke fremtiden.
De levende bøger rummer ikke løsninger, men spørgsmål og spekulationer. Alle gæster inviteres til at skrive med for at bygge videre på de tanker og spekulationer, som sættes i gang. Det Levende Bibliotek er et forum, hvor både de, der inviteres til at bidrage, og dem der kommer for at lytte, kan være med til at skabe en samling af mulige fremtider.
Besøg Snart
Alle er velkomne i Snart - laboratoriet for mulige fremtider. Der er åbent alle hverdage kl. 9-16, på nær dage, hvor der er arrangementer i rummet.




Det sker SNART
25.06.2025
Kan AI være en stemme for fremtidige generationer?
Snart inviterer til en samtale, der udfordrer de dominerende forestillinger om kunstig intelligens.
Vi undersøger, hvordan kunsten kan være en kritisk og undersøgende metode til at stille det helt centrale spørgsmål:
Hvilke fremtider ønsker vi med AI?
Med afsæt i AI-værket Agora af kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm og kollektivet ARTificial Mind stiller vi skarpt på AI som mere end et teknologisk værktøj – som et spekulativt og medskabende felt, hvor fremtiden ikke er givet, men åben.
I Agora, som kan opleves i Snart, møder vi fem AI-agenter. De er udviklet i samarbejde med Edin Ikanovic fra Analyse & Tal, på baggrund af datasæt om fremtiden.
Kan AI være en stemme for fremtidige generationer? Samtalen er en invitation til at træde ind i dette rum.
Arrangementet finder sted kl. 16.00-17.30 og er gratis at deltage i.
Læs mere og tilmeld dig her.
Kontakt
Snart er et pilotprojekt for fremtiden, som testes i 2025. Initiativet er finansieret af Bikubenfonden og udviklet i samarbejde med Nicklas Larsen, Instituttet for Fremtidsforskning og Majken Overgaard, der arbejder i tværsnittet mellem kunst og teknologi.
Snart kan lånes som ramme for møder, workshops og aktiviteter med relevant tematik. Ræk ud for mere information hos:
Projektledelse og aktiviteter
Trine Bøgkjær
tbr@bikubenfonden.dk
tlf.: 26391189
Co-kurator og aktiviteter
Nicklas Larsen
nl@cifs.dk
tlf.: 31750385
Co-kurator og aktiviteter
Majken Overgaard
majkenovergaard@gmail.com
tlf.: 23653252
Kommunikation og presse
Jeppe Bo Rasmussen
jbr@bikubenfonden.dk
tlf.: 24401897
Åbningstider
Man–fre: 9–16
Eller efter aftale